PANTONEGUIDE
Denne guide hjælper dig til at finde din pantonefarve (PMS) farve. PMS betyder Pantone Matching System ®
Systemet er det mest anerkendte system i verden, når farver skal kommunikeres. Dets enorme popularitet skyldes uden tvivl, at det er enkelt. Uanset sprog kan den ønskede farve specificeres ved hjælp af et nummer og kostbare fejltryk kan undgåes uanset, om der arbejdes med traditionelle designmidler som markere, farve og papir eller med softwareprogrammer.
Se vores pantoneguide: Klik her
TRYKTEKNIKKER
TRANSFER
Alle vores transfers leveres på en transparent folie, der gør påvarmningsarbejdet lettere; logoet er nemt at placere og det færdige resultat bliver væsentlig bedre end med de traditionelle papirtransfer. Vores vandbaserede transfer er 100% miljørigtige og efterlever OEKO-TEX®. Desuden er de ftalat- og PVC-fri. Inden vi trykker dine transfers, vil du modtage en elektronisk korrektur, hvor du kan se dit logo placeret på det unikke produkt. Derved sikrer vi os, at det færdige resultat bliver som ønsket.
- Vandbaseret transfers – fås i en sport- og industriudgave
- Pastisol transfers – industri- og standardudgave samt en colourstop
- Digital transfers – uden outline
- Unik transfers – blokker alt gennemblødning fra fx softshell jakker og er strækbar
- Reflekstransfer – kan trykkes i alle farver
DIREKTE TRYK
Vi udfører direkte tryk, hvor trykfarven påtrykkes direkte på tekstilet. Det giver en fleksibel og strækbar overflade, som er velegnet til t-shirts, muleposer og sweatshirts hvor overfladen er jævn og glat. Det direkte tryk fås i vandbaseret- og plastisoludgave. Fordelen ved det vandbaserede tryk er, at det eksempelvis kan rulles uden afsmitning blandt andet på vaskerier. Vandbaserede tryk kan kun laves så længe trøjen er lysere end trykket. Det direkte tryk er velegnet til fødevare- og medicinalindustrien, da man her af sikkerheds- og hygiejnemæssige årsager kræver, at logoet ikke krakelerer/afskaller. Direkte tryk er primært til de større engangsordrer, hvor antallet er på mindst 50 styk.
- Velegnet fra 50 stk. til ubegrænset mængde.
- God komfort fordi trykket har samme strækbarhed som tekstilet.
BRODERI
En broderiløsning er eksklusiv og elegant i sit udtryk, og bruges typisk på skjorter, jakker og andre mere eksklusive produkter. Et broderet logo er meget holdbart og særdeles velegnet til produkter, der skal kogevaskes. Vi tilbyder broderi direkte på tekstilet, broderede stofmærker der kan syes på tøjet, broderibadges der broderes på en folie, som efterfølgende kan påvarmes tøjet. Broderi er et håndværk, som kræver mange års erfaring for at få et tilfredsstillende resultat. Når du bestiller et broderi, udarbejder vi altid korrektur på de originale produkter, således du let kan forholde dig til det færdige resultat. Vores produktion arbejder i toholdsskift for at kunne garantere hurtige leveringstider. Der går gennemsnitlig fem arbejdsdage fra broderiordren bookes, til den pakkes og afsendes.
- Hurtig levering – ca. 5 arbejdsdage fra bestilling til levering
- Meget holdbar løsning der kan kogevaskes
MONTERING
En korrekt montering af logoet er alfa og omega. Det sikrer vi gennem en grundig korrektur inden monteringen foretages. Når korrekturen er godkendt, ved vi nøjagtigt hvor logoet skal placeres. Derved sikrer vi, at slutproduktet bliver som ønsket. Desuden garanterer vi en ensartethed gennem hele produktionen. Den samme dag vi modtager tøjet, kontrollerer vi de tilsendte tekstiler i henhold til følgesedlen. Er der uoverensstemmelser, kontakter vi dig. I får præcis det antal, I bestiller.
- Vi monterer 100% efter godkendt korrektur
- Ensartethed gennem hele produktionen
- Vi tæller tøjet samme dag vi modtager det og sikrer os at antallet stemmer overens med følgesedlen