handels­betingelser

GEMINI Koncepthuset A/S
Gældende fra juni 2026

1. Virksomhedsoplysninger

Disse handelsbetingelser er udstedt af:
GEMINI Koncepthuset A/S

Mesterlodden 42
DK-2820 Gentofte
CVR-nr.: 16407984
Telefon: +45 70 20 71 00
E-mail: kontakt@gemini.dk
Hjemmeside: www.gemini.dk

GEMINI har leveret reklameartikler, merchandise og profileringsydelser siden 1989.

2. Anvendelse

Disse handelsbetingelser gælder for alle aftaler, ordrer og leverancer mellem GEMINI Koncepthuset A/S (herefter “GEMINI”) og kunden, uanset om kunden er en erhvervsdrivende (B2B) eller en forbruger (B2C).

Ved afgivelse af en ordre accepterer kunden disse handelsbetingelser. Betingelserne kan kun fraviges ved skriftlig aftale underskrevet af begge parter.

GEMINI forbeholder sig retten til at opdatere betingelserne. Den til enhver tid gældende version findes på www.gemini.dk. Ændringer gælder ikke for allerede bekræftede ordrer.

3. Tilbud og ordrebekræftelse

Tilbud fra GEMINI er gældende i 30 dage fra tilbudsdatoen, medmindre andet er angivet skriftligt.

En ordre er bindende for kunden ved afgivelse. GEMINI’s accept af en ordre sker ved skriftlig ordrebekræftelse pr. e-mail. Aftalen er indgået på det tidspunkt, ordrebekræftelsen er afsendt.

GEMINI forbeholder sig ret til at afvise ordrer, der ikke kan honoreres af forretningsmæssige eller produktionstekniske årsager.

For produkter, der fremstilles på baggrund af kundens logo, grafik eller specifikationer, er kunden ansvarlig for at fremsende korrekt og rettighedsfrit materiale i henhold til GEMINI’s retningslinjer.

4. Priser

Alle priser er i danske kroner (DKK). For erhvervskunder (B2B) er priserne som udgangspunkt ekskl. moms, med mindre andet er angivet. For forbrugere (B2C) angives priser inkl. moms.

Oplyste priser er baseret på de på tilbudstidspunktet gældende materialeomkostninger, valutakurser og fragtpriser. GEMINI forbeholder sig ret til at regulere prisen, hvis der sker væsentlige ændringer heri i perioden fra tilbud til levering – kunden orienteres skriftligt i så fald.

Prisen dækker det i ordrebekræftelsen specificerede produkt og antal. Ændringer i antal, design eller specifikationer efter ordrebekræftelse kan medføre prisjustering.

Eventuelle prøver, prototyper, designforslag og digitale visuals afregnes særskilt, medmindre andet er aftalt.

5. Betaling

Betalingsbetingelser fremgår af den enkelte faktura. Standardbetalingsbetingelse er netto 14 dage fra fakturadato, medmindre andet er aftalt skriftligt.

Ved betaling efter forfaldsdato beregnes morarenter i henhold til rentelovens regler, pt. Nationalbankens referencerente + 8 procentpoint pr. påbegyndt måned.

GEMINI forbeholder sig ret til at kræve forudbetaling for nye kunder, specialproduktioner eller ordrer til en samlet værdi, der overstiger aftalt kreditgrænse.

Vi tillader os at levere +/- 10 % ( eller nærmere angivet )

Ejendomsretten til de leverede varer forbliver hos GEMINI, indtil fuld betaling er sket.

6. Levering og leveringstid

Levering sker til den af kunden angivne adresse i ordrebekræftelsen. Leveringen sker med GEMINI’s valgte fragtpartner.

Den forventede leveringstid fremgår af ordrebekræftelsen. Leveringstider er vejledende og ikke bindende, med mindre andet er aftalt skriftligt. Forsinkelse giver ikke kunden ret til at annullere ordren eller kræve erstatning, med mindre GEMINI er væsentligt forsinket og kunden skriftligt har fastsat en rimelig frist for levering.

Leveringsomkostninger faktureres særskilt, med mindre andet er aftalt.

Risikoen for varerne overgår til kunden, når varen er afleveret til fragtfirmaet eller modtaget af kunden på leveringsadressen.

7. Fortrydelsesret (forbrugere/B2C)

7.1 Generel fortrydelsesret

Forbrugere, der handler på gemini.dk eller i GEMINI’s webshops, har som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret i henhold til forbrugeraftaleloven. Fristen løber fra den dag, varen er modtaget.

Ønsker du at fortryde dit køb, skal du underrette GEMINI herom inden fristen udløber ved at sende en tydelig meddelelse pr. e-mail til kontakt@gemini.dk med angivelse af ordrenummer.

7.2 Undtagelse: specialfremstillede produkter

Fortrydelsesretten gælder IKKE for produkter, der er fremstillet eller tilpasset efter kundens specifikationer – herunder varer påtrykt eller broderet kundens logo, navn, farver eller anden individuel grafik. Dette følger af forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 3.

Da langt størstedelen af GEMINI’s produkter er specialfremstillede, anbefales kunden at gennemlæse ordrebekræftelsen nøje, inden produktionen igangsættes.

7.3 Retur ved fortrydelse

Ved fortrydelse returnerer kunden varen for egen regning i original, ubrugt stand senest 14 dage efter, at kunden har meddelt GEMINI sin fortrydelse. Refusion sker inden 14 dage efter GEMINI’s modtagelse af returen, og beløbet tilbageføres til det betalingsmetode, der er benyttet.

7.4 Erhvervskunder (B2B)

Erhvervskunder har ikke fortrydelsesret, medmindre dette er aftalt skriftligt. Ordrer fra erhvervskunder er bindende ved modtagelse af ordrebekræftelse.

8. Reklamation og garanti

GEMINI yder reklamationsret i henhold til købelovens regler. For forbrugere er reklamationsfristen 24 måneder fra leveringsdato.

Kunden er forpligtet til at undersøge varen ved modtagelse. Synlige fejl eller mangler skal reklameres straks og senest 8 hverdage efter levering. Skjulte fejl skal reklameres inden rimelig tid efter, at manglen er eller burde være opdaget.

Reklamation sker ved skriftlig henvendelse til kontakt@gemini.dk med beskrivelse af manglen og dokumentation i form af billeder og ordrenummer.

GEMINI afhjælper ved sin valgfrie ret enten ved omlevering, afhjælpning eller prisafslag. Returnering af reklamerede varer uden forudgående aftale med GEMINI modtages ikke.

Reklamationsretten dækker ikke:

  • Fejl opstået som følge af forkert anvendelse, opbevaring eller pasning
  • Normal slitage
  • Fejl i kundeleveret materiale (logo, grafik, tekst m.v.)
  • Farveavvigelser, der er inden for gængs branchemæssig tolerance (+/- 5 % farveafvigelse accepteres ved tryk og broderi)
  • Produkter, der er modificeret eller repareret af kunden

9. Ophavsret og brug af logoer/brand-materiale

Kunden indestår for at have de nødvendige rettigheder til at anvende de logoer, varemærker, grafik og øvrige materialer, der fremsendes til GEMINI i forbindelse med en ordre.

GEMINI fraskriver sig ethvert ansvar for krænkelse af tredjeparts rettigheder som følge af brug af kundelevereret materiale.

GEMINI er berettiget til at anvende referencefotos af leverede produkter i sin markedsføring og portefølje, med mindre kunden skriftligt frabeder sig dette inden ordreafgivelse.

Alt designmateriale, mock-ups og visuals udarbejdet af GEMINI er GEMINI’s ejendom og må ikke videreformidles eller bruges til andre formål uden skriftlig tilladelse.

10. Ansvarsbegrænsning

GEMINI’s erstatningsansvar er under alle omstændigheder begrænset til det beløb, der er betalt for den pågældende ordre, og dækker ikke indirekte tab, driftstab, fortjeneste, goodwilltab eller andet følgeskade.

GEMINI er ikke ansvarlig for forsinkelse eller manglende opfyldelse, der skyldes force majeure, herunder strejke, lockout, naturkatastrofer, krig, pandemi, import- og eksportforbud, råvaremangel, transportforstyrrelser eller fejl hos underleverandører. Force majeure-hændelser giver begge parter ret til at annullere ordren uden erstatningsansvar, hvis forsinkelsen overstiger 60 dage.

11. Persondata og databeskyttelse

GEMINI behandler personoplysninger i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen (GDPR) og den danske databeskyttelseslov.

Personoplysninger (navn, virksomhed, e-mail, telefonnummer og adresse) indsamles udelukkende med henblik på opfyldelse af ordren, fakturering, kundekommunikation og, med samtykke, nyhedsudsendelse.

Oplysningerne videregives alene til fragtpartnere og betalingsformidlere i det omfang, det er nødvendigt for ordreopfyldelsen. Oplysningerne sælges ikke til tredjepart.

Du har til enhver tid ret til indsigt, berigtigelse, sletning og dataportabilitet. Anmodninger sendes til kontakt@gemini.dk.

GEMINI’s fulde privatlivspolitik findes på: www.gemini.dk/cookie-og-privatlivspolitik/

12. Tvister og lovvalg

Enhver tvist vedrørende disse handelsbetingelser eller de heraf følgende aftaler er underlagt dansk ret.

Tvister søges i første omgang løst ved forhandling. Kan enighed ikke opnås, afgøres tvisten ved Retten i Lyngby som aftalt værneting, med mindre andet er bestemt ved ufravigelig lovgivning.

Forbrugere kan klage til Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg, via www.naevneneshus.dk. Forbrugere i EU kan endvidere benytte EU-Kommissionens online klageportal: https://ec.europa.eu/consumers/odr

Vi er tilgængelige alle hverdage inden for 24 timer.

kontakt@gemini.dk  |  +45 70 20 71 00  |  www.gemini.dk